Vi har her samlet brugeroplevelser, tests, udtalelser mm. De dækker både virksomheder, men også brugere, der er hjulpet til en bedre hverdag, efter at være tildelt et exoskelet.
Listen vil løbende blive opdateret.
PEDER FALDT 3 METER NED FRA ET STILLADS OG LANDEDE PÅ SANO
I juni måned sidste år gik tømrermester Peder rundt på et stillads godt 3 meter over jordens overflade. Arbejdsdagen var ved at være slut, da han tog ét forkert skridt, der ændrede hans liv markant
Peder faldt ned, ramte en tværliggende jernstang på vejen, hvorefter han slog sin venstre albue ned i en stensætning, inden han ramte jorden - en alvorlig arbejdsulykke, der gjorde skade på hans albue, ryg og psyke
I samarbejde med Peders forsikringsselskab Topdanmark og Aleca, der arbejder professionelt med blandt andet rehabilitering til tilskadekomne, kom Peder på Sano som et led i hans genoptræning
Opholdet har betydet, at Peder har fået både bevægelighed og styrke tilbage i sin venstre arm samt ryg. I dag er han vendt tilbage til livet som selvstændig tømrer med et smil på læben
I løbet af hans arbejdsdag benytter han sig nu af et exoskelet fra Exoskeletter DK, som han blev præsenteret for og fik afprøvet under sit ophold på Sano. Exoskelettet aflaster hans lændemuskler, så arbejdsdagen bliver til at holde ud
På Sano er vi stolte af at vi, i tæt samarbejde med Topdanmark, Aleca og Exoskeletter ApS, har hjulpet Peder videre i livet efter skader, der ikke heler af sig selv
En planteskole på Fyn var kommet i Arbejdstilsynets søgelys. Det arbejde, de udfører, findes der ikke maskiner til. Derfor valgte de at teste exoskeletter, og efter en periode på et par måneder, var resultaterne så gode, at de valgte at købe til alle medarbejderne.
Nu tager de exoskelettet på som en del af deres arbejdstøj.
Det har hævet medarbejdernes tilfredshed med arbejdet, de er mindre trætte, har mindre ondt og har mere energi, når de holder fri.
Sygfraværet er også faldet, så alle er glade. Se resultatet af en to-dages test her: Rapport med LiftSuit
Hvordan er det gået sidenhen? Mød planteskolen i denne artikel fra Gartnetidende, september 2023
Et tagdækkerfirma i New Zealand fik lavet en videnskablig test af exoskeletter. Håndværkerne lagde tagpap på nybygger.
På trods af den korte testperiode, blev resultaterne gode, de viste væsentlige fysiologiske forbedringer fra exoskelettet, med en gennemsnitlig fysiologisk bedring på +11%.
Balancen mellem stress og restituering forbedredes i gennemsnit med 6%, effekt af søvn steg i gennemsnit med 9 %, og sundhedseffekten af fysisk aktivitet steg i gennemsnit med 16 %.
Samlet set var deltagerne enige i forskellige niveauer om, at brugen af exoskelettet reducerede træthed, muskuloskeletale ubehag, smerter og skader.
Et nordjysk transportfirma, har testet exoskeletter gennem 5 måneder. Exoskeletterne bliver brugt, når lastbiler og containere skal tømmes for pakker.
Testen blev lavet i samarbejde med Arbejdstilsynet og ARBEJDSMILJØEksperten.
Konklusionen blev, at exoskeletter har en gavnlig effekt på den belastning, kroppen påføres ved dette arbejde.
Når exoskeletter anvendes, mindskes belastningen af muskler og led, puls og åndedræt falder. Dette har direkte indflydelse på nedslidningen af kroppen.
Ud over dette føler medarbejderne, at de har mere energi i fritiden, mere overskud og klart færre smerter i hverdagen.
Du kan hente rapporten her: Download
Sano i Middelfart er i gang med exoskeletter, for at se om det kan hjælpe gigtplagede personer, til at blive på arbejdsmarkedet.
Projektet er i sin spæde start, men du kan se deres opslag på Facebook her:
En hilsen fra en glad bruger
"Hej Arne
Efter mange års arbejde med skæve og tunge løft, blev det for meget for ryggen og den ene efter den anden diskusprolaps kom snigende.
Længere tids sygdoms forløb med ondt i ryggen, kiropraktor og smertestillende medicin, er i dag skiftet ud med et exoskelettet.
På få minutter er jeg den dag i dag, klar til at udfører mit arbejde fuldtids, både med løft/pak og pluk.
Kan kun anbefale exoskelettet til andre.
Jakob, 45 år."
Joachim er VVS montør med speciale i varmepumper. Han falder i en 1½ meter dyb rende og beskadiger venstre skulder alvorligt. Efter en operation var resutatet mindre bevægelighed og styrke i armen.
Efter 2 år testede vi et exoskelet, der aflaster skulderen med 3 kg. Joachim er en stor mand, så 3 kg er måske ikke meget, men nok til, at han for første gang siden skaden var smertefri.
Nu har han den på så ofte det er muligt, både under arbejde, i bilen og i fritiden.
Peter er automekaniker og har været ude for en arbejdsulykke. En vinkelsliber skar ham i underarmen, og fjernede 95% af muskelkraften i tre af fingrene.
Peter fik en Ironhand som nu har givet ham grebet tilbage. Efter kun en uge, var han oppe på fuld tid igen.
Merete er køkkenassistent og havde store smerter i skuldrene. Smerterne var så intense, at hun var tæt på en førtidspension. Der var ikke timer nok til et flexjob.
Nu har Merete fået et exoskelet, og det har ændret hendes hverdag meget. Nu kan hun klare jobbet uden at have de mange smerter, og pensionen er undgået.
Nick er landbrugsarbejder, og har være ude for et fald fra 6 meter, hvilket har resulterede i flere brud på rygraden.
Efter operation og genoptræning havde han store smerter og problemer med at hjælpe til derhjemme.
Exoskelettet har givet ham mulighed for at kunne hjælpe med oprydningen efter børnene og den daglige rengøring, og han er nu startet i et flexjob.
Benny driver et større vinduespudserfirma og har været ramt af en blodprop i hjernen. Den har nedsat hans funktion i venstre side, så han ikke kan holde noget med den. Det gør hans arbejde meget besværligt, da han ikke kan undervise nye medarbejdere, eller levere varer til kunderne.
Løsningen blev en Ironhand, som tager grebet for ham. Nu kan han bære en kasse uden at tabe den, vise hvordan vaskestangen skal håndteres osv.
info@exoskeletter.dk - +45 53 50 99 28
Kontor: Jernbanegade 57 - 5500 Middelfart - CVR: 42 54 15 75
Forsendelser til: Gartnervej 18 - 5464 Brenderup