Roadmap til sucessfuld implementering af exoskeletter

Implementering af exoskeletter, bedste praksis og målinger.

En almindelig (og dyr) fejl, som de fleste mennesker begår med erhvervsmæssige exoskeletter og aflastningsseler er, at de ser på og tænker på exoskeletter som blot et hardwareprodukt. Men overser de implementerings- og ændringsstyringsaspekter, der er nødvendige med ethvert nyt værktøj – især i stor skala og især når det er bærbart. Denne fejl begås ofte af både brugere, distributører og dem er skal implementere.

Dunning-Kruger effekten giver et indblik i, hvordan implementering af ny teknologi påvirker den enkelte. Dette gælder ikke kun exoskeletter, men er især vigtig her, de er kropsbårne. 

Kurven viser en typisk vej

1. Nyhedsværdi, wau det er godt, kurven går op.

2. Det er ikke nyt længere, effekten føles mindre

3. Det kan være lige meget, "glemmer" at bruge det

4. Kompetencen begynder at virke, er tryg ved det

5. Man opdager hvilken indvirkning det har, også i fritiden.

Når man der til, kommer det ikke af igen.

Selvom det ikke er raketvidenskab at implementere exoskeletter, kan de med succes integreres i den daglige drift ved at følge de rigtige retningslinjer, bedste praksis og målinger.

Ergonomiske skader er en af ​​de mest almindelige arbejdsskadekategorier i dag. Faktisk tyder skøn på, at over 30 % af hændelser, der resulterede i dage væk fra arbejde, skyldtes ergonomisk relaterede skader. Erhvervsmæssige exoskeletter har potentialet til at reducere antallet af muskelskeletale lidelser ved at understøtte en kropsholdning eller bevægelse enten mekanisk (passive exoskeletter) eller med ekstern kraft (aktive exoskeletter).

Processen til at vælge, at implementere et exoskelet i et arbejdsmiljø eller industrimiljø, skal planlægges omhyggeligt. Men selv før det, er det vigtigt at forstå, hvad exoskeletter er og ikke er til:

• Exoskeletter er ikke en løsning, der passer til alle: Hvert exoskelet er designet til en bestemt ergonomisk anvendelse, så operationelle opgaver bør vurderes individuelt.
• Exoskeletter erstatter ikke andre forebyggende foranstaltninger: exoskeletter falder inden for den nederste del af kontrolhierarkiet, hvilket betyder, at de kan betragtes som personlige værnemidler. Derfor eliminerer de ikke ergonomiske risikofaktorer, men bør bruges som en sidste udvej til at supplere eksisterende forebyggende foranstaltninger.
• Exoskeletter er ikke til at arbejde mere, men til at arbejde mere sikkert: Målet med de fleste exoskeletter er ikke, at arbejdere kan løfte tungere byrder, arbejde længere, eller udføre ergonomisk mere risikable opgaver. Målet er, at arbejdere kan udføre deres sædvanlige daglige opgaver, uden at komme til skade eller lide af muskel- og skeletlidelser.
• Personalet bør ikke tvinges til at bruge exoskeletter: Brugen af ​​exoskeletter bør være frivillig, og arbejdernes feedback bør overvejes fra starten. Desuden bør erhvervsmæssige/industrielle exoskeletter kun bruges af arbejdere uden fysiske begrænsninger.

Så i betragtning af alle disse aspekter, hvad er den bedste proces til succesfuldt implementering af exoskeletter?

• Fase 1: Behovsanalyse

  Målet med den første fase er at finde ud af, om udfordringen kan minimeres eller elimineres!

  Det bør altid forsøges at undgå eller eliminere ergonomiske risici. En sidste udvej kan være, brug af personlige hjælpemidler såsom exoskeletter. Exoskeletter bør derfor betragtes som et ekstra alternativ inden for en bredere portefølje af løsninger, til forbedring af ergonomien. Med andre ord, før en virksomhed overvejer exoskeletter, bør den tjekke, om der findes andre løsninger.

• Indentificer opgaverne

En forudgående test, kan udføres i et laboratoriemiljø ved hjælp af spørgeskemaer og objektive teknikker såsom elektromyografi (EMG). Selvom laboratorietest kan være gavnligt i nogle tilfælde, kan det øge omkostningerne ved implementering drastisk, især hvis det kræver avanceret måleudstyr. Derfor anbefales en pilottest, som det vigtigt springbræt til implementering af exoskeletter. En måde er, at indsamle subjektive og objektive data med og uden exoskelettet for hver opgave. Ved at gøre det, er det muligt at sammenligne påvirkningen af ​​exoskelettet i forskellige arbejdsmiljøer med klare KPI'er.

Er du i tvivl om en given opgave har risiko for overbelastning, har Exoskeletter_dk forskellige muligheder, for udarbejdelse af en rapport, baseret på spørgeskema og videomateriale. Du kan selv udføre testen eller lade os gøre det. Se mere her: Pre-screen

Hvis exoskeletter er en potentiel løsning for en arbejdsopgave, bør hver operationel opgave, der kan forbedres, være klart defineret med hensyn til involverede dele af kroppen, der er påvirket, antallet af gentagelser og cyklustider, belastningsvægt, opgavens varighed, pauser, samt arbejdsmiljøets karakteristika. Denne analyse bør udføres for hver opgave, fordi exoskeletter ikke er en universel løsning på ergonomiske risici, et exoskelet til én opgave, kan være utilstrækkeligt til en anden.

Du kan selv checke markedet for exoskeletter eller bruge denne service, som guider dig gennem processen og giver en oversigt på andendelige modeller. Den er gratis og uforplignende: https://exoskeletter.dk/valg-af-exoskelet

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os på 53 50 99 28 eller info@exoskeletter.dk

I alle tilfælde er accepten fra medarbejderne nøglen, så indsamling af feedback fra rigtige arbejdsopgaver bør prioriteres. Hvis exoskeletterne opfylder de tekniske krav, men arbejderne ikke ønsker at bruge dem, vil implementeringen ikke lykkes. For at nå et højt niveau af accept, skal arbejdere mærke de positive virkninger af exoskelettet. Desuden bør arbejdere modtage detaljerede instruktioner om, hvordan man bruger og justerer exoskeletterne, og passende træning for at undgå misforståelser om deres brug.

I de fleste tilfælde har arbejdere brug for mindst 2-3 uger for at vænne sig til exoskelettet, men de bør ikke begynde at bruge exoskelet ihele arbejdsskiftet fra starten. Det anbefales, at arbejdere gradvist inkorporerer exoskeletter, startende for eksempel med 30 minutter og øger den daglige brug, indtil den samlede varighed af opgaven er nået. Efter den periode kan arbejderne give mere realistisk feedback på, om exoskelettet virkelig hjælper dem under deres daglige opgaver. Ideelt set ville de arbejdere, der meldte sig frivilligt til at bruge exoskelettet til pilottesten i felten, gerne fortsætte med at bruge det og endda anbefale deres kolleger at gøre det samme.

Exoskeletter_dk har i samarbejde med WearHealth, udarbejdet et analyseredskab, der med målinger via sensorer samt videooptagelser af jobsituationen, giver en rapport med de faktiske data på, hvordan exoskelettet påvirker kroppen. 

• Sammenlign før og efter

Når exoskeletterne har været i gang i 1 - 3 måneder, kan du få lavet en rapport ud fra målinger med sensorer og video, der dokumenterer, de effekter exoskelettet har på kroppen.

Rapporten giver et godt grundlag til beslutningen, om implementeringen skal rulles ud i stor skala, eller kun til dem, der virkelig har et behov.

Fase 3: Implementering

Målet med den tredje fase er at undersøge, om sikkerhed og sundhed blevet forbedret med brugen af ​​ exoskeletter?

Når exoskeletter er blevet implementeret i en længere periode, bør deres positive eller negative langsigtede virkning evalueres, sammenlignet med den tidligere situation. KPI'erne for exoskelettets påvirkningen kan være både bløde og hårde målinger såsom klager, medarbejdertilfredshed, arbejdsskader eller mindsket eller øget fravær.

Derudover bør investeringsafkastet (ROI) af exoskeletter også tages i betragtning. Den oprindelige pris for exoskelettet er vigtig for at beregne omkostningerne, men det er også vigtigt at medregne andre interne og eksterne omkostninger. Ud over at vurdere den langsigtede positive virkning af exoskeletter, bør arbejdere og supervisorer modtage ordentlig uddannelse, og der bør udarbejdes implementeringspolitikker for at sikre, at logistiske aspekter såsom opbevaring, udskiftninger og reparationer af exoskeletter bliver taget hånd om.

Pre-screen:

Når positionerne der ønskes afhjulpet, er fundet, kan der laves en spøgeskemaundersøgelse og videooptagelse. Ud fra disse, laves der en videoanalyse og rapport med angivelse af risikomomenterne. Med rapporten kan arbejdspladsen eventuelt ændres, eller afhjælpes af automatisering eller exoskeletter.

Du kan selv udføre undersøgelsen, eller få hjælp udefra, enten via din arbejdsmiljøkonsulent eller Exoskeletter_dk

Læs mere om LEA - et analyseværktøj, du kan bruge gratis: AI-analyse af arbejdsgang

Sammenlign før og efter

Når exoskeletterne har været i gang i 1 - 3 måneder, kan du få lavet en rapport ud fra målinger med bevægelsessensorer og pulsmåler, eller med EMG-målinger, der dokumenterer, de effekter exoskelettet har på kroppen.

Rapporten giver et godt grundlag til beslutningen, om implementeringen skal rulles ud i stor skala, eller kun til dem, der virkelig har et behov.

Hent et eksempel på en rapport HER - eller klik på et af billederne her under

Rapporten er lavet i samarbejde med en planteskole, der har brugt exoskeletter 5 måneder. Målet var at finde ud af, hvordan det aktuelle exoskelet indvirker på brugeren.

På planteskolen er opgaverne, som der blev målt på:

Opgave 1: opgravning af hækplanter 4 timer formiddag

Opgave 2: Fjerne ukrudt, 4 timer eftermiddag

Målingerne blev foretaget over to dage; dag 1 uden exoskelet, dag 2 med. 

Analyse af konsekvens

- Rapporten af de 2 udførte arbejdsopgaver viser:

1. 13% mindre risiko for rygskade.

2. Forbedret kropsholdning 93% ved bøjet ryg, 42% ved løft

3. Fysisk påvirkning: arbejdsbyrde -17%, restitution +14% hurtigere

Punkt 2 viser, at bruger udfører arbejdsopgaverne på en mere ergonomisk korrekt, med exoskelettet på. Det vil sige mere korrekte løft, bedre kropsholdning mm.

Og det, selvom han har brugt exoskelettet i flere måneder, op til testen.

Konklusion:

Exoskelettet sænker risikoen for skade med +13%

Exoskelettet giver en bedre ergonomisk udførsel af arbejdet.

Exoskelettet reducerer gennemsnitlig arbejdsbyrden med 17%